Et liv på godt og ondt, skrevet af Birthe Damm  august 1998

Jeg blev født på Roskildevej 242 d. 25. juni 1935, der boede vi indtil 1939 hvor vi flyttede til Bramslykkevej 42 i Valby her boede vi indtil 1942, det var en gammel lejlighed hvor vi fyrede med koks og brænde, min far var bygningssnedker så han kunne få brænde med hjem, det var under 2. verdenskrig, hvor der var mangel på alt, det kneb med mad og alt, vi fik så en lejlighed med centralvarme i nr. 63 men det var kun en 2 værelses, her var vi 5 personer, jeg var nr. 2 i flokken, senere kom min lillebror i 1944. så vi var vant til små kår dengang.

Det var jo krig, når sirenen lød måtte vi i beskyttelsesrum i kælderen, det kunne ske på alle tider af døgnet, tit blev vi hevet ud af sengene, i over 20 graders frost, det var ikke særligt morsomt, og vi kunne og måtte heller ikke forlade vores gård i disse år, vi skulle jo hurtigt kunne komme hjem hvis sirenen lød.

Vi var ikke særligt forkælet dengang, pengene var meget små, der var megen arbejdsløshed, min far rejste i lange perioder til Norge og Tyskland for at tjene til livets ophold, det var strenge tider.

Legetøj kendte vi ikke meget til, en enkelt eller højst 1 stor og 1 lille dukke i celluloid, og lidt påklædningsdukker  som vi selv tegnede og syede tøj til at gammelt stof, lidt nipsenåle og lerkugler kunne det blive til.

En enkelt gang om sommeren kom vi en tur i skoven (Dyrehaven) og bagefter en tur på bakken, hvor vi kunne få en enkelt karruseltur og en is, maden var smurt hjemmefra, i en skotøjsæske, det gjorde man dengang.

Min mor var meget tit syg og indlagt, i disse perioder var min farmor der som regel, engang imellem min dejlige mormor, hun var uddannet dame skrædderinde og syede hjemme, hvor hun havde en god kundekreds, tit var det gammelt tøj der skulle syes om, for stof kunne man ikke købe herhjemme under krigen, da min søster skulle konfirmeres i 1946 var der ikke rigtigt noget stof at få, så min mormor syede hende en flot kjole af gamle lagener, hun var meget dygtig og kreativ, og kunne få alt ud af så godt som ingenting., min mormor boede i Rødovre i mange år, vi måtte hjælpe hende meget de sidste år inden hun kom på alderdomshjem, hun boede i en 2 vær. lejlighed med kakkelovn, hun kunne ikke selv bære koks op fra kælderen, så vi måtte på skift gå fra Valby til Rødovre, for at hjælpe hende, ja vi gik meget dengang, der var ca. 5 km hver vej, cykler fik vi først efter 10 års alderen og efter krigen var slut, man kunne ikke få dæk og slanger , og bilerne kunne ikke få brændstof, men dem var der ikke mange af, de kom først frem sådan rigtigt sidst i 1950 , siden er det jo meget udviklet med trafikken i ca. 1955 blev det meget almindeligt med knallerter.

Jeg fik et par gamle skøjter af min kusine som jeg brugte på Damhussøen, vintrene var meget kolde i fyrrerne min us20-30 grader, det var ikke længe jeg brugte dem, for jeg havde en veninde der løb sammen med mig, hun faldt i en våge, og blev ikke fundet så vidt jeg husker, så jeg måtte og turde heller ikke løbe mere, så blev det kælk på Vigerslev bakken overfor Damhussøen i stedet for, vi blev sendt ud altid, mine forældre skændtes evig og altid når min far var hjemme, det var uhyggeligt, vi var meget strengt opdraget med kæft trit og retning, 
jeg kan ikke huske jeg nogen sinde har holdt fødselsdag, tit var min mor indlagt eller også var vi på koloni, svagbørns-feriekoloni eller børnehjem flere perioder, så min barndom var ikke særlig god.

Jeg kom i Ålholm skole i 1942 det var moster Tove og onkel Niels der fulgte mig i skole, jeg fik en rigtig skrap lærerinde fr. Verrier hun var franskmand, min regnelærerinde var også skrap, under krigen blev vores skole besat af tyskerne, så vi kom en tid på Lykkebo skole, Valby skole og annexsalen, alle steder skulle vi gå, det tog mellem 30-60 min. lige meget hvor vi gik i skole, i sne og regn og kulde, dengang var der ikke noget der hed skolebus.

10 april 1949 blev jeg konfirmeret i Ålholm kirke, det var en dag som jeg mindes med glæde, der blev holdt fest som varede til ud på de små timer, dermed begyndte mine sorger, få dage efter fik vi besked på de ville gå hver til sit, efter talrige skænderier, der skete mange ting, som jeg først senere fandt ud af grunden til.

Omkring 1.juli 1949 flyttede vi ud til min mormor på Rødovrevej 24 , min mormor græd og kunne slet ikke overskue situationen, hun skændtes med min mor, der blev sur og var væk i flere dage, min mormor var fortvivlet og vi børn var selvfølgelig umulige, min storesøster var ikke med derud, hun var 17 år og ville ikke være derude, så hun fik lov at blive hos  min far, deres skilsmisse  gik så i orden lang tid efter, min mor fik så lejligheden på Bramslykkevej, men ville ikke bo der så vi kom tilbage igen til min mormor, og min mor tog til en veninde der havde hus på Tryggevældevej i Brønshøj, efter 3 måneder ca. skulle vi så alle bo hos veninden, det gik der ca. et halvt år med, derefter blev lejligheden byttet til en på Glumsøvej i Brønshøj, der var kun plads til min mor og jeg, de andre kom tilbage til min far, da min lillesøster var 15 år fik hun lov at flytte over til sin ven i Odense det var i 1952 hun har været der siden, og blev gift som 18 årig og var sammen med ham til han døde i 1994.

Jeg har altid været meget bedrøvet over min barndom og desværre blev min ungdom naturligvis også præget af en dårlig opvækst, jeg kom til min tante og onkel i Kolding i 1951-1954 hvor jeg kom på kontor der havde jeg det godt, men min mor kom til Kolding og overtalte mig til at komme hjem, det skulle jeg aldrig have gjort, men sket er sket. 

Jeg var inde i nogle kedelige forhold og troede jeg havde fundet den rigtige lykke i 1957 det blev der et barn ud af Michael 2.9.1958 som har bragt mere sorg en glæde, men han er ikke glemt.

9 januar 1963 fik jeg så Benny som aldrig har voldt de store problemer, men vor økonomi tillod ikke at jeg ikke tjente penge, så jeg fik nattevagt fredag og lørdag i de gamles by, vi boede dengang i Egegade på Nørrebro, desværre blev jeg hurtigt gravid igen, så jeg arbejder indtil 15 november 1963 og føder så Vibeke d. 25.11.63 samtidig lå vi i flytterod da vi havde fået lejlighed i Ballerup, og skulle flytte ind d. 1.12.63 alt dette ordnede jeres far og farmor så jeg kom direkte til Ballerup d. 2.12.63 det var dejligt men jeg savnede alligevel min egen mor, jeg gik så hjemme en tid, men igen ventede jeg John han kom d 5.4.1965 da han var 3 mdr. tog jeg børn i dagpleje i alt havde jeg 8 børn fra 3 mdr.-7 år,

D. 20.5.98 gik jeg på efterløn efter 19 år hos Danske fragtmænd, i dag føler jeg mig fri som fuglen, ingen snærende tvang - kan gøre hvad jeg har lyst til, jeg har næsten hver dag besat af kurser - syning-computer-bowling , vi kan køre når vi har lyst, rejse når vi vil, nyde vores have, jo jeg synes mit liv er godt, en god familie og masser af gode venner.

Jeg har fået lyst til at indvie jer alle sammen i vores liv her i Tåstrup de sidste l8-l9 måneder, stor har vores bekymring været for fremtiden, men det er fortid lykken står os bi lige her og nu.
Smerterne har været ubeskrivelige stærke rent legemligt set, også psyken har selvfølgelig været påvirket af sygdommene, det er jo 2 alvorlige ting, (Knogleskørhed er ny) lunger er gammel skade p.g.a. rygning som jeg hader som pesten i dag, jeg kan ikke tåle røg, jeg bliver dårlig lige med det samme, derfor er det også nemt, ikke at savne de sædvanlige rygepauser.

Jeg har sandelig set hospitalet i Glostrup indefra, gudskelov har jeg siden jeg blev udskrevet 20.7.2005, hvor jeg kun blev udskrevet ved at sige ja til at modtage ilt i hjemmet, så det får jeg så 16 timer i døgnet, det har jeg det godt med, samtidig rådede de mig til at få en rollator, det har jeg så også fået hjem, den er jeg 100% glad for og tryg med, nu kan jeg når vejret er godt, gå nogle ture bl.a. i City 2 og hjem igen, og det er uden at gøre ophold, jeg nyder det i fulde drag, og har absolut fået en langt bedre livskvalitet.

De sidste 4-6 uger er der sket en mærkbar ændring i min tilstand, nu kan jeg gå direkte i bad og ordne mig, i stedet for at sidde og hænge i badekåbe hele formiddagen, det er jo rart, det skyldes måske også at vi har fået anskaffet en fugtaffugter, og i det hele taget min indstilling til situationen, jeg må nok indrømme jeg har fået gjort op med mange ting, blandt andet bowling, jeg var grædefærdig det første halve år af savn, det var min store hobby, dette er jeg kommet over, jeg går til afspænding om mandagen sammen med 6 ligestillede og en skøn afspændingspædagog, vi har det virkeligt rart sammen.

Som i kan se, har jeg brugt pengegaven fra min 70 års dag fornuftigt, jeg har fået et dejligt Amitech anlæg-printer-bord-stol  og fladskærm samt bredbånd, det er jeg meget glad for, jeg slægtforsker også, og er nu kommet tilbage i l734 det er meget spændende, så min tid går fint, det var en god gave, som jeg ikke kan takke nok for.